Kirkegårde og kirkegårde
Amtsmuseets bygningsantikvarer deltager i vedligeholdelse og renovering af kirkens kulturarv på vegne af ...
Læs mereKulturmiljø - kulturarv - er ord, der passer godt til skærgården. Men det er en kulturarv, der hurtigt forsvinder i sit immaterielle aspekt.
Den fysiske kulturarv har dog et stort potentiale for at blive bevaret. Bygningerne, havnene og landbrugslandskabet værdsættes højt af mange mennesker, der ser værdien af at passe dem omhyggeligt, både af følelsesmæssige årsager og på grund af deres økonomiske værdi. For at skabe et bedre vidensgrundlag har den regionale kulturmiljøbeskyttelse, det vil sige amtsstyrelsen og amtsmuseet, gennemført en omfattende opgørelse af øgruppens miljøer. Formålet med opgørelsen har været at indhente mere detaljerede oplysninger om øernes ældre bygningsmasse og landbrugslandskab, som igen kan lægges til grund for forskellige kulturhistoriske overvejelser. Det omfatter beslutninger om beskyttelse, økonomisk støtte og pleje af bebyggelsen og landbrugslandskabet. Materialet vil også kunne bruges i udviklingsprojekter, rådgivning og forskellige former for informationsindsatser, og det skal bidrage til at udforme et kulturmiljøprogram specifikt til øgruppen.
Det vigtigste bevaringsspørgsmål, som kulturmiljøbeskyttelsen i skærgården står over for, er, hvordan en fastboende befolkning kan få muligheder for at arbejde og leve der året rundt. Visionen er en levende skærgård med et hævdet kulturlandskab og omhyggeligt plejet ældre bygninger. At bo betyder både, at folk skal kunne leve og tjene til livets ophold i øgruppen, men også at øgruppen skal kunne bruges til rekreation. Virksomheder og bygninger skal derfor have lov til at vokse i nye former på de eksisterende forhold.
Registeret er tilgængeligt via bebyggelseregistret.raa.se. Riksantikvarieämbetet i Stockholm står for udvikling og teknisk forvaltning af registret, mens amtsmuseet i Kalmar står for det kulturhistoriske indhold af skærgårdsinventaret. Registret har kørt siden 1998 og opdateres løbende med informationer om bygninger fra hele landet. Følgende øer er nu tilgængelige i bosættelsesregistret:
Västervik kommune: Björkholmen, Ekö, Flatholmen, Gärdsholmen, Hersö, Horsö, Idö, Järsö, Koholmen, Lilla Rätö, Lilla Järö, Ljusterö, Loftahammars-Hultö, Långö, Långö (Lilla Rätö 1:2), Långö (Västrumsn), Marsö, Norra Långholmen, Nävelsö, Skälö, Spårö, Stora Järö, Stora Kalvö, Stora Rätö, Stora Trollholmen, Sundsholmen, Tallholmen, Torrö (nær Hasselö), Torrö (nær Malmø), Vidö, Vinökalv, Västrums-Hultö, Värmansö, Värsö , Äskeskär, Örnholmen
Oskarshamn kommune: Boskär, Hamnö, Hunö, Marsö, Skavdö, Stora Bergö, Strupö, Upplångö, Vinö, Älö, Ävrö, Örö
Mönsterås kommune: Björnö, Dämman, Gårö, Herrholmen, Lövö, Oknö, Vallö.
Opgørelsen er foretaget 1996-2003, i første omgang i regi af Amtsstyrelsen og siden af Kalmar Amts Museum, men med bidrag fra Amtsstyrelsen.
Västerviks museum deltog, da dele af Västerviks skærgård blev inventeret. Opgørelsesarbejdet blev rapporteret på flere forskellige måder; her på Kalmar amts museums hjemmeside, i Kalmar amts museums årbog 2003, i form af særlige "ø-beretninger", gennem informationsmøder og samtaler. Det vigtige er, at resultaterne formidles bredt og bliver tilgængelige for alle. Ø-rapporterne er et forsøg på at samle al tilgængelig viden om hver enkelt øs kulturhistoriske udvikling i en kortfattet historie. Dette suppleres med en simpel historisk beskrivelse af bebyggelsen på øen, en kort kommentar vedrørende den aktuelle situation og afsluttes med en litteraturliste for dem, der ønsker at læse mere. Ø-rapporterne er skrevet af antikvar Agneta Ericsson.
Gårö og Tokö med Skeppsholmen (pdf)
Malmø-øerne (nord og syd) med Skeppsholmen (pdf)
Rågö med Sorsö, Kalvö, Skärbäcksholmen og Stora Trollholmen (pdf)