Forskning

Fra et forskningsmæssigt perspektiv er viden om det præcise tidspunkt for forliset det, der hæver den såkaldte kildeværdi!

Den store mængde information, som kronens vrag frigiver, skaber rige betingelser for forskning på en række områder. Kendskabet til det nøjagtige tidspunkt for forliset, midt på dagen, den 1. juni 1676, hæver den såkaldte kildeværdi og dermed informationsværdien af vragets fundmateriale. Et stort aktiv er variationsrigdommen med hensyn til forskellige materialer, varierende anvendelsesområder og genstandenes varierende sociale og geografiske oprindelse. Til dato er næsten 35.000 genstande blevet reddet fra kronen.

Det rige indhold af apotekskrinet, der blev reddet fra Kronan i 2001, og som er vist på billedet, er et af de fund, der er genstand for tilbundsgående forskning.

En vigtig del af en arkæologisk undersøgelse er bevaring af information. Det er vigtigt at kunne tage sig af det bjærgede materiale på en ordentlig måde. Der skal planlægges et beredskab til bortskaffelse af fundene med lang omtanke, inden selve udgravningerne gennemføres.

Allerede ved eksponeringen på bunden skal der tages hensyn til den efterfølgende konservering. Alt arbejde, der kan udføres under bedre forhold, undgås i bunden. I første omgang er det vigtigt at undgå risici for mekanisk slid og unødig kontakt med nedbrydende faktorer som sollys og ilt i luften.

Umiddelbart efter bjærgning registreres hver genstand, hvor blandt andet stedet noteres. Fundet får et nummer, det måles, tegnes og fotograferes. Den placeres derefter i en balje med havvand uden unødig kontakt med lys og ilt. For at spare så mange oplysninger som muligt renses fundene først, når de er bragt til konserveringslaboratoriet i land, hvor konservatorer tager sig af genstandene. I forbindelse med rengøringen udtages også prøver til analyse. Derefter træffes passende bevaringsforanstaltninger afhængigt af genstandens tilstand og materiale. Træ- og lædergenstande placeres i en opløsning af vand og polyethylenglycol (PEG) - en vandopløselig voks - til imprægnering. PEG erstatter det vand, der er trængt ind i træ- og lædergenstandene i bunden, og muliggør en efterfølgende frysetørring, uden at den oprindelige cellestruktur i genstanden falder sammen. Frysetørring er en sublimeringsproces, der udføres i et vakuumkammer (se billede), som er forbundet med en vakuumpumpe med en mellemkondensator. Genstandene fryses til omkring -40 C, inden konserveringsprocessen starter, hvor vandet i genstandene frigives i form af iskrystaller. Processen tager normalt 2-8 uger afhængig af varens volumen. Tekstiler bevares ved omhyggelig flydende rengøring. Materialet fikseres derefter inden tørring. I nogle tilfælde kan tekstilgenstande også behandles med frysetørring.

Efter endt konservering er det yderst vigtigt, at genstanden opbevares på forsvarlig måde. Faktorer som stabilt og korrekt niveau af luftfugtighed, lys og temperatur er afgørende for, at genstandene undgår at blive ødelagt under opbevaring.

Osteologi (lat. os = knogle) er navnet på den videnskab, der beskæftiger sig med læren om skelettets knogler. Den store tragedie, der udspillede sig uden for Öland i 1676, er i dag et stort videnskabeligt aktiv. Det skeletmateriale, der bliver bortskaffet ved udgravningerne, kan fortælle meget om datidens "mellemfætters" kostvaner, kropshøjde, sygdomme osv. Det har stor betydning, at døden indtrådte på nogenlunde samme tidspunkt for alle afdøde, da det øger materialets kildeværdi. De osteologiske analysetyper er forskellige. Med såkaldt kostanalyse kan man se, om en person spiste protein fra land eller hav. I skeletterne kan man se spor af forskellige sygdomme og vurdere kropslængde. Tænderne kan give information om fx cariesanfald. Der er også fundet omkring 200 kg dyreknogler fra vraget. Knoglerne er rester af proviant, hovedsageligt opskåret kød fra oksekød, får og svin.

Kronens "befolkning" svarer til størrelsen af en mellemstor svensk by i midten af 1600-tallet (Sveriges befolkning inklusive den finske del af landet) udgjorde på dette tidspunkt mellem 1,5 og 2 millioner). Der var kun mænd om bord, fordi kvinder ikke måtte opholde sig om bord under såkaldte søtog, altså en flåde, der gik i krig.

Besætningen er et tværsnit af tidens mandlige befolkning i landet. Alderen varierer fra 12-årige skibsdrenge til 65-årige styrmænd. Der var hjemløse sammen med repræsentanter for landets adel. Mændene kom fra steder som Öland, Åland og Västerbotten. Af de omkring 800 omkomne besætningsmedlemmer flød knap 200 i land på det østlige Öland. Disse blev lagt i massegrave på Stenåsa og Hulterstad kirkegårde. Mindst 600 mand var tilbage i dybet. Mere end 600 kilo menneskelige skeletrester er indtil videre blevet fundet under udgravningerne af kronen. Foreløbige resultater viser, at materialet omfatter rester af formentlig mere end 200 individer. De fleste af resterne er fra mænd i alderen 20-35 år. Der er ikke registreret rester af kvinder. Resultaterne fra beregningerne af kropslængde hos de voksne mænd viser stor variation. Kropslængden har varieret mellem 156 og 182 cm med en gennemsnitsværdi på 171 cm.