Historie

Ved middagstid den 1. juni 1676 kæntrede kongeskibet Kronan, eksploderede og sank under et slag mellem den svenske og den forenede dansk-hollandske flåde.

Lyden kom rullende over vandet, kanonsalvernes brøl blandet sig med skrigene, krudtrøgen draperede skibene i slør. Pludselig kæntrede det store skib! Kort efter blev det rystet af en kraftig eksplosion, og himlen blev blodrød. Skibstræ blev kastet som tændstikker gennem luften, folk som illoyale dukker op mod himlen. Kort efter går Kongeskibet Kronan til bunds!

Ved middagstid den 1. juni 1676 kæntrede kongeskibet Kronan, eksploderede og sank under et sammenstød mellem den svenske og den kombinerede dansk-hollandske flåde. Skibet kæntrede i den stærke sydvestenvind, da det drejede mod fjenden, sandsynligvis på grund af at sejlene blev reduceret for lidt. Kollisionen fandt sted 6 km uden for landsbyen Hulterstad i det sydøstlige Öland. Kronans forlis er en af de største skibskatastrofer i svensk historie. Af den 850 mand store besætning overlevede kun omkring fyrre. Flere faktorer har sandsynligvis bidraget til kronens fald. Skibets ustabilitet, for stort sejlareal i forbindelse med vendingen, manglende koordinering mellem eskadronerne, dårligt uddannet mandskab og rivaliseringen mellem officererne er vigtige faktorer i denne sammenhæng. Trods skibets vidne til ustabilitet, havde Kronan, i modsætning til det kongelige skib Vasa, dog sejlet i flere år uden større uheld. Det, der til sidst bragte kronen hen imod sin død, var en række ukorrekte domme, hvad vi i moderne termer ville kalde "den menneskelige faktor".

Kongeskibet Kronan blev slæbt 27. oktober 1665 på Skeppsholmen i Stockholm og gik af sporet 31. juli 1668. På grund af finansieringsproblemer blev skibet først sat i drift i 1672. Kronen blev konstrueret af englænderen Francis Sheldon d. en. og blev bygget som en tredækket liner på engelsk manér med tre fulde kanondæk. Den engelske facon adskiller sig fra den hollandske, der tidligere dominerede, og hvor blandt andet kongeskibet Vasa er bygget, hovedsageligt gennem den rundere agterstavn med et mindre agterspejl, det større dybgang og en skarpere, V-formet skrogprofil. Da kronen blev bygget, var den et af verdens største skibe. Ifølge de foreliggende oplysninger skal skibets deplacement (vægt uden udstyr) kun være overskredet af et portugisisk og to engelske skibe. Kronen var beregnet til at bringe 550 sømænd og 300 stik.

Kronen var 53 meter lang fra agterstavnen til stævnen (Vaasa 47,5 m) og omkring 13 meter bred (Vaasa 11,7 m). Dybgangen er anslået til 6,2 meter (Vaasa 4,8m) og deplacement til omkring 2.300 tons (Vaasa 1.210 tons). Kronen havde tre master, fok-, stor- og mezzaninmaster, regnet fra for til agter. Afstanden fra vandoverfladen til toppen af stormasten var nærmere 60 meter. Udstyret beløb sig formentlig til 110-114 bronzekanoner (Vaasa 64) fordelt på skibets tre fulde batteridæk, bagdækket i stævnen og rampe- og førerhusdæk i agterstavnen. Tilsammen vejede kanonerne omkring 185 tons (Vaasa 72 tons). Antallet af kanoner gør kronen til det mest udrustede skib, vi kender fra denne tid.

Maleri af Kastellholmen Skeppsholmen 1700.

Stormagtstiden Sverige Den geografiske etablering af det svenske stormagtsrige sker i løbet af 100 år. Udviklingen kan overordnet opdeles i tre faser. I 1561 blev Baltikum knyttet til Sverige gennem indlemmelsen af byen Reval. I løbet af første halvdel af 1600-tallet kom yderligere dele af Baltikum og Nordtyskland til at tilhøre Sverige. Den sidste fase af stormagtsopbygningen finder sted under Karl X Gustavs regering, da Skånelanden og Bohuslän bliver svenske.
Supermagtens overlevelse afhang udelukkende af mulighederne for ekstern finansiering uden for det egentlige Sverige. Svenskernes ambitioner var at få herredømmet over Østersøen og gøre indhavet til en mare clausum – et lukket hav, hvor de kunne udøve kontrol. Den såkaldte søside, det vil sige det omkringliggende område af Østersøen, ville blive placeret under den svenske krone. På den måde ville det være muligt at kontrollere den yderst profitable handel i Østersøområdet. For at nå målet krævedes en stærk og kraftfuld flåde. På dette tidspunkt gik handelsruterne overvejende over have og andre vandveje. Østersøen var således et nødvendigt "kit" for at holde sammen på den svenske stormagt. Efter den danske krigserklæring i 1675 fik den svenske flåde til opgave at opsøge og ødelægge den danske flåde. Søkampagnen i 1675 var en fiasko for Sverige. Der blev ikke opnået kampkontakt med den danske flåde, hvilket førte til suspension af admiral grev Gustaf Otto Stenbock. Året efter blev flåden ledet af den daværende kontreadmiral, baron Lorentz Creutz. På trods af sin manglende erfaring i søkrigsførelse var Creutz blevet udnævnt til at lede flåden. Efter en mindre træfning i farvandet mellem Bornholm og Rügen drager den svenske flåde nordpå tæt fulgt af den danske flåde, som er blevet forstærket af en hollandsk eskadre. På højde med det sydlige Öland skød fjenden tilbage mod de nordgående svenskere. Flåderne talte i alt omkring 120 skibe med i alt godt 20.000 mand om bord. Det kongelige skib Svärdet, det næststørste skib i den svenske flåde, affyrede et skud under åbningen af slaget. Dette blev opfattet af kronen som en anmodning om at vende sig mod fjenden. Uden at besvare skuddet stod kronen over for vinden og fjenden. Katastrofen var en kendsgerning, 800 mand ud af den omkring 850 mand store besætning omkom. Inden dagen var omme, var også admiralskibet Svärde gået til bunds med 600 mand og 86 kanoner.

Kommandorummet i Kronudstillingen.

I august 1980 opdagede Anders Franzén, kendt for at have fundet Vasaen, og hans samarbejdspartnere Sten Ahlberg og Bengt Grisell det kongelige skib Kronan på 26 meters dybde, 6 km uden for landsbyen Hulterstad i det sydøstlige Öland. 

Før opdagelsen blev der udført omfattende arkivundersøgelser og interviews for at lokalisere placeringen. Fundet af Kronan blev gjort fra den 12 meter lange tidligere lodsbåd Mare Balticum.

I eftersøgningsarbejdet blev der brugt avanceret teknologi som undervands-tv, metaldetektorer og såkaldt sidescanning-ekkolod, en sidevisnings-ekkolod. Med side scan ekkolodsudstyr kan du få et "lydbillede" af bunden. Opstigende genstande registreres af ekkoloddet, som bugseres bag fartøjet. På en printer eller computerskærm vises billedet af genstande, der stikker op, i bunden. 

Anders Franzén.