Marinearkæologi

Formålet med en arkæologisk undersøgelse er at fremskaffe original information, der efter analyse og fortolkning kan øge viden og forståelse for vores fortid. For at nå målet er valg og anvendelse af metode og teknologi vigtig. I 1981 påbegyndte Kalmar Amtsmuseum de marinarkæologiske undersøgelser af kongeskibet Kronan.

Der blev gravet testskakter på strategiske steder på vragstedet for at bestemme omfanget og arten af fundlagene. Et koordinatsystem blev etableret over et 50 × 40 meter område med vraget i midten. Koordinatsystemet muliggør måling og positionsbestemmelse baseret på fikspunkter, af fundne genstande og konstruktionsdele. Da koordinatsystemet var på plads, begyndte en systematisk, gradvis udgravning af vraget dæk for dæk i langskibsretningen. I midten af 1990'erne blev en såkaldt søgeskakt taget op på tværs af vraget, for at afklare, hvor dækgrænserne gik i de dybere og nederste dele af vraget. I dag, efter 40 års årlige undersøgelser, er omkring 95 % af vragstedets overflade blevet undersøgt. 35.000 genstande er blevet reddet.

Genstande og strukturer på vragpladsen frilægges med en såkaldt slamsug eller mammutpumpe. Ved hjælp af en kompressor ledes trykluft ned i en slange til bunden, hvor luften ledes ind i en metaldyse via en ventil. Når luften stræber op til overfladen gennem den grove sugeslange, skabes et undertryk, og genstande kan blotlægges fra sand, slam og ler. Inden en genstand tages op, skal den måles op og frilægges fuldstændigt. Ellers er der risiko for at gå glip af vigtig information. På overfladen passerer vandet fra sugeslangen gennem en si, hvor eventuelle oversete genstande kan bortskaffes. Det er af største vigtighed, at dykkeren ikke arbejder med dysen i direkte kontakt med udgravningsmiljøet. Genstande kan så let blive beskadiget eller glide ind i sugedysen. Det er også vigtigt, at dykkeren ligger så stille som muligt under arbejdet, så sedimentet ikke rører sig og ødelægger udsynet i bunden. Der er også risiko for, at genstande bliver ødelagt på grund af uagtsomhed ved flytning. Inden en genstand tages op, skal den måles op og frilægges fuldstændigt. Ellers er der risiko for, at vigtige oplysninger bliver ødelagt.

En såkaldt fotomosaik bestående af et patchwork af digitale billeder af vragstedet, viser vragstedets udseende. Optagelsen blev foretaget med et stillkamera fra en vis afstand over bunden. Billederne sættes derefter sammen ved hjælp af et computerprogram. Det færdige billede af vraget tjener som grundlag for at identificere vragets forskellige dele og letter planlægningen af dykkerarbejdet. Med udgangspunkt i fotomosaikken og systematiske målinger af forskellige dele af vraget tegnes der efterhånden en mere og mere detaljeret skitse af vragstedet. Ved at koble det digitaliserede billede af vraget med en objektdatabase, hvori alle fund indgår, kan placeringen af de bjærgede fund vises på baggrund af skitsen.

Vragskitse med råddent landskab

Ved dykning på dybder større end 10 meter er tiden begrænset. På Kronans vragplads i 26 meters dybde er den maksimale dykketid 30 minutter, for at kunne foretage en direkte opstigning. Efter et par timer på overfladen kan et andet, kortere dyk udføres. Den effektive dykningstid er omkring 50 minutter om dagen og dykkere. Åndegassen er almindelig trykluft. Hver dykker bruger en såkaldt tørdragt. Under dragten bærer dykkerne et fiberstativ, for at beskytte sig mod kulden. Bundtemperaturen på vragstedet overstiger sjældent +5 grader.

Den korte dykketid kræver meget omhyggelig planlægning af arbejdet på bunden. Da dykning ikke er et mål i sig selv, men kun en måde at "komme på arbejde", skal dykkerfærdigheder i "rygmarven", og arkæologi skal prioriteres. Et dykkerhold består af i alt 20 dykkere plus skibsbesætning. Dykningen foregår for det meste i par. De opgaver, der skal udføres, er nøje planlagt på overfladen inden nedstigningen. Det er ikke kun rent arkæologisk arbejde, der udføres på bunden. Der skal løbende udføres en del service- og vedligeholdelsesarbejde, for at det arkæologiske arbejde kan fungere. I basen til dykningen skal der også være velfungerende sikkerhedsrutiner.