Museets historie
Kalmar amtsmuseum har sit udspring i Kalmar amts oldtidsforening, som blev stiftet i 1871. Foreningen etablerede sig i Kalmar slot, hvilket gjorde slottet til et vigtigt udflugtsmål for publikum og skoler i området. Samlingerne var oprindeligt fokuseret på forhistorie og folkekunst, men de udvidede sig hurtigt til også at omfatte højstatus- og kunsthåndværkssamlinger.
Allerede i en tidlig fase begyndte museet under ledelse af Rigsantikvaren at engagere sig i den regionale kulturarvsbevaring, som omfattede bevaring af fortidsminder, kirker, middelalderbyer og bygder. Fra 1927 modtog museet også statstilskud til denne mission. Efter at have opretholdt en stabil stab på omkring fem og et årligt besøg på cirka 30.000 besøgende i næsten 100 år, gennemgik virksomheden en betydelig udvidelse i 1960'erne og fremefter.
Vigtige milepæle
Her kan du læse om nogle af de store begivenheder i Kalmar Amtsmuseums historie.
- I 2020 betød coronapandemien en omfattende digital transformation, så museet nu tilbyder både live og optaget foredrag samt podcasten Museimagasinet.
- I 2019 afsluttede Kalmar Amtsmuseum sin virksomhed på Eketorp Slot
- I 2015 startede erhvervsforskerskolen Grasca
- I 2012 blev museets nye genstandsmagasin indviet i den tidligere Volvo-fabrik.
- I 2009 blev der etableret et udviklingscenter for kulturmiljøpædagogik i samarbejde med den svenske kommunalforening.
- I 2002 overtog amtsmuseet driften af Eketorps slot på Öland fra Riksantikvaren.
- I 2000 blev Wimmerströmska gårdfonden i Västervik tilføjet.
- I 1997 igangsatte museet "Salvestaden" i slottets voldgrav (lukket i 2007).
- I 1995 overtog Kalmar kommune driften på Kalmar Slot.
- I 1984 kom Jenny Nyströms og Curt Stoopendahls fond til.
- I 1987 fik museet nye længe ventede udstillings- og kontorlokaler i den tidligere Ångkvarnen på Kvarnholmen i Kalmar.
- I 1981 blev der truffet en strategisk beslutning om at tage ansvaret for de marinarkæologiske undersøgelser ved kongeskibet Kronan.
- I 1977 blev museet omdannet til en fond med Kalmar Amts Hjemmelandsforening, Region Kalmar og Kalmar Kommune som forstandere.
Amtsmuseumsbygningens historie
Kalmar Dampmølles historie begynder i 1847, da fire iværksættere fra Kalmar grundlagde en dampmølle i en ældre bygning i kvarteret. Senere overtog empirebyggeren Johan Jeansson forretningen og udvidede den med nye bygninger i hele blokken. Ved sin død i 1896 var Kalmar Ångkvarn blevet Skandinaviens største privatejede mølle. Hans søn, John, fortsatte udvidelsen. I 1898 byggede han Sveriges første rismølle og importerede ris fra Burma. Blandt de mange produkter kan nævnes hvedemelet Kalmar vapen, Victoria walsmjöl, Kalmar rugsigte, Kalmar husholdningsris og Svea havregryn. Storhedstiden varede indtil begyndelsen af 1950'erne, hvor ændrede spisevaner og øget konkurrence førte til lukningen i 1957.
Den nuværende amtsmuseumsbygning er opført i 1932 i fem etager som kornmagasin for Kalmar Ångkvarn. Stadsarkitekt J. Fred Olson tegnede bygningen i 1930-1931 med kreneleringer og det hele. Da en brand i 1935 ødelagde den oprindelige mølle i den ældste del af blokken i nordvest, blev møllemaskineriet flyttet hertil i stedet, og et-planshuset blev bygget, hvilket gav det dets nuværende udseende. Den tidligere møllebygning blev i stedet brugt som pakhus.
Efter møllens lukning forfaldt bygningen, indtil Kalmar kommune overtog ejerskabet i 1981. Herefter erhvervede kommunen begge møllekvarterer. Senere blev dele af bygningerne solgt til to byggefirmaer. Bygningerne blev renoveret og indrettet til Kalmarsalen (siloen), amtsmuseum (møllebygningen) og socialforvaltningen (møllen). Socialforvaltningen flyttede senere til Malmen og i stedet flyttede amtsstyrelsen ind.
Indflytningen fandt sted i slutningen af 1980'erne. Sammen med amtsrådet finansierede Kalmar kommune en istandsættelse og ombygning af den tidligere møllebygning til amtsmuseet, der åbnede i sine nye lokaler i juni 1987.
Museumsdirektører gennem tiderne
Her er Kalmar Amtsmuseums ledere gennem tiderne.
- Fil. kand. Örjan Molander, museumsdirektør 2010 - aktuel
- Fil. kand. Maria Malmlöf, museumsdirektør 1998-2010
- Fil. kand. (senere ph.d.) Dag Widholm, museumsdirektør 1984-1997
- Fil. lic. KG Pettersson, museumsdirektør 1973-1983
- Lektor Dagmar Selling, museumsdirektør 1963-1972
- Fil. dr. Manne Hofrén, museumsdirektør 1924-1962
- Foredragsholder Ernst Hilldorf, museumsdirektør 1914-1929
- Fil. dr. Fabian Julius Baehrendtz, museumsdirektør 1884-1919
- Lektor Herman Horn, museumsdirektør 1878-1884
- Johan Anders Södermark, museumsdirektør 1872-1881